Faglighed og nysgerrighed i undervisningen
0. OG 1. KLASSE
Skolestart i trygge rammer
0. klasse og 1. klasse deler hverdag i 'Det Grønne Hus', som ligger selvstændigt og adskilt fra 'den store skole'.
Når eleverne starter i 0. klasse, møder de fra første dag deres dansklærer og deres matematiklærer, som begge følger børnene til og med 5. klasse. Det giver børnene en stor tryghed ved de voksne, og lærerne får et indgående kendskab til det både enkelte barn og dets familie til gavn for trivsel og indlæring.
​​
I Indskolingen arbejder vi målrettet med tidlig indsats og fagligt løft, til de elever der har brug for det.
2. TIL 9. KLASSE
Fællesskabet på 'den store skole'
Fra 2. klasse kommer børnene på 'den store skole' og indgår derfra i det store, daglige skolefællesskab - fx morgensang, fælles legepladser, skolegården, aulaen mm.
​
Fra 6. klasse får eleverne et nyt klasselærer-team, som typisk følger eleverne hele vejen til og med 9. klasse.
​
8. og 9. klasse arbejder tæt sammen - også med 10. klasse - og har fælles aktiviteter på tværs af årgangene - bl.a. idræt og valgfag. Det giver både inspiration og nye udfordringer til elever og lærere.
10. KLASSE
Forberedelse til vejen videre
I 10. klasse møder du som regel nogle elever, som er fortsat på skolen efter 9. klasse - men også og en række nye elever. Det fællesskab, eleverne oplever med hinanden og lærerne, minder en del om det, du kan opleve på en efterskole.
​
Særligt i 10.klasse er der stor fokus på at blive klar til og afklaret om den kommende ungdomsuddannelse.
UDVIKLING OG UNDERVISNING
Høj faglighed og moderne undervisning
Åbenhed og nysgerrighed er et fællestræk for både elever og lærere på Herning Friskole.
Vores dygtige og erfarne lærere underviser med høj faglighed, stor kreativitet og moderne hjælpemidler. Og med stor lyst til at være sammen med eleverne, sikre deres læring og støtte deres faglige udvikling.
Eleverne møder undervisningen med stor nysgerrighed og arbejdsomhed i både de traditionelle og de kreative fag.
SKOLEÅRET
Dagligdagen og skoleåret
Selv om vi altid er i udvikling og løbende indfører nye tiltag på Herning Friskole, vil du møde en række gentagelser i planerne fra skoleår til skoleår.
​
Fx ligger ferierne fast, der er juleaktiviteter i december og foråret byder på skolelørdag og skolefest.
​
Få et samlet overblik over de enkelte måneder i skoleåret her.