top of page

Førskolen

FØRSKOLEN

Tryg opstart før skolen begynder

Inden dit barn starter i 0. klasse på Herning Friskole, bliver I en del af Førskolegruppen.

 

Sammen med vores pædagoger og personale fra Herning Valgmenigheds Skovbørnehave starter Førskolen den 1. juni, så børnene kan lære det hele lidt at kende, før skolen starter 'rigtigt' i august.

- At sende sit barn i skole er en milepæl af de helt store, og som forælder kan man nok ikke helt lade være med at bekymre sig: Hvordan skal det gå? Hvordan ser der ud? Hvordan er børnene, lærerne og de andre forældre? Derfor betyder det meget, at børnene starter med at øve sig på at gå i skole i Førskolen, så både de og vi lærer det hele lidt at kende. 

Pia, mor til nyt skolebarn

Børn på multibanen ved FRITID Herning Friskole.jpeg
Fritid_edited.jpg

FORBEREDELSE

Forskud på skolelivet

Børnehaven gør rigtig meget ud af at forberede dit barn på skolelivet. Alligevel er det en stor forandring at gå fra at være børnehavebarn til at være skolebarn. Både for barnet selv, men også for forældrene.

​

I Førskolen tager vi forskud på skolelivet.

 

Et par måneder inden første skoledag starter de 20 elever i den kommende 0. klasse med at gå i Førskole på Fritid - Herning Friskoles SFO.

​

Det laver vi i Førskolen

Fra 1. juni til skolestarten i august går dagene på Fritid med at:

​

  • falde ind i rutinen

  • lære hinanden at kende

  • møde skolens lærere og øvrige personale

  • blive fortrolig med Fritid og skolens forskellige områder

​

Vi lærer nye ting, leger på multibanen, tager på små udflugter, skriver/tegner/maler og hygger os på skolens legepladser.

​

Til frokost spiser vi vores madpakker på Fritid sammen med eleverne fra Det Grønne Hus: 0. og 1. klasse.

​

Dem møder I i Førskolen

De voksne i Førskolen er pædagoger og ansatte fra både Valgmenighedens Skovbørnehave og fra Fritid. 

​

De voksne fra Valgmenighedens Skovbørnehave er vant til at arbejde med de store børn i børnehaven og kender måske dit barn fra børnehaven i forvejen.

​

De voksne på Fritid er dem, børnene kommer til at bruge meget tid sammen med efter skolestart - både fordi de hjælper til i 0. og 1. klasses timer, og fordi det er dem, børnene møder hver dag på Fritid til frokost og i fritiden efter skole.

​

 

Lær os at kende

Hvad koster det at gå på skolen? Hvornår er der julebanko? Hvor er Det Grønne Hus? Der er mange spørgsmål, men heldigvis lige så mange svar. Lige her.

SKOLESTART

Første skoledag er en festdag

Flaget skal naturligvis til tops på første skoledag. Det er en festlig dag, og skolestarten skal fejres.

 

Både børn, forældre, lærere og skoleleder er glade og spændte fra start til slut.

​

Den første skoledag er kort, så det ikke bliver alt for overvældende for de nye elever. Men vi når både at:

​

  • hilse på hinanden

  • møde vores lærere

  • få vores skoleskema

  • se vores garderobepladser

  • finde vores pladser i klasselokalet

  • få vores nye skoletasker og penalhuse pakket ud

​

Allerede dagen efter begynder hverdagen i Det Grønne Hus, hvor vi bor sammen med 1. klasse. Læs meget mere om det herunder.

Skolestart 1.jpg

Bliv elev hos os

Vil du vide mere om at være elev på Herning Friskole? Ring til os på 97121166 og book et besøg på skolen - eller skriv dit barn op med det samme.

Herning Valgmenigheds Skovbørnehave og Vuggestue.png

SAMARBEJDE

Tæt samarbejde med Herning Valgmenigheds Skovbørnehave

På Herning Friskole har vi et nært og godt samarbejde med Herning Valgmenigheds Skovbørnehave og Vuggestue.

​

Mange af vores kommende 0. klasses-elever kommer herfra, og det er bl.a. personale fra Skovbørnehaven, som - sammen med vores eget personale fra Fritid - står for Førskolen, når den starter i april.

bottom of page