top of page

 Herning Friskoles værdier 

FUNDAMENTET

Bygget på Grundtvigs og Kolds tanker

Herning Friskole bygger på Grundtvigs og Kolds tanker og deres menneske- og livssyn om fællesskab, frihed og undervisning.

 

Grundtvig var optaget af folkeoplysning og voksenundervisning, mens Kold, lidt forenklet, herefter 'oversatte' Grundtvigs tanker til praksis og skole for børn.

​

Her på siden kan du læse, hvad det konkret betyder på Herning Friskole at være Grundtvig-Koldsk.

​

​

Skolens fødselsdag.jpg
Aula.jpg

VÆRDIER

Grundtvig-Koldske værdier i praksis

For Herning Friskole betyder det Grundtvig-Koldske fundament i praksis, at: 

​

  • skolen er en sammenslutning af forældre, elever og lærere, som i fællesskab driver skole
     

  • vi holder skole i fællesskab og frihed, så den enkelte kan udfolde sig frit i fællesskabets rammer
     

  • 'stoffet', forstået som viden, erfaringer og overleveringer, er det centrale i skolens dagligdag
     

  • undervisningen tager sit udgangspunkt i det enkelte barn og en accept af, at alle ikke nødvendigvis skal lære det samme og på samme tid
     

  • barnets og klassens trivsel vægtes højt
     

  • fortællingen, som en måde at undervise på, er vigtig
     

  • vi hver dag synger gamle og nye, danske sange og salmer til morgensamlingen
     

  • vi beder Fadervor til morgensamlingen
     

  • skolen bygger på et ikke-forkyndende, kristent grundlag

​

Vores Grundtvig-Koldske fundament skinner også igennem i skolens vedtægter.

​

Børn i leg.jpg

DANNELSE/UDDANNELSE

Dannelsesinstitution og uddannelsesinstitution

Herning Friskole er både en dannelsesinstitution og en uddannelses-institution.

​

Med det mener vi:

 

Vi vil hjælpe med dannelsen af samfundsduelige, ansvarlige mennesker med selvværd og livsmod - og samtidig uddanne dem og give dem mulighed for at opnå et højt, fagligt niveau i alle de fag, skolen underviser i.

​

Vi prioriterer at hjælpe eleverne til at blive glade samfundsborgere, der hviler i sig selv, frem for udelukkende at have fokus på at uddanne 'konkurrencesamfundets frontsoldater'.

​

Fællesskab, kultur og kristent menneskesyn

Som dannelsesinstitution prioriterer vi det forpligtende fællesskab, opdragelsen i den danske kultur og samværet. Bl.a. vedkender vi os, at vi er i et samfund, hvis hele indretning står i gæld til det kristne menneskesyn.

​

Vi har hver dag morgensamling, hvor vi synger, beder Fadervor, ønsker tillykke med evt. mærkedage og får fælles beskeder. Et samvær, hvor den enkelte er til stede på fællesskabets præmisser, og hvor deltagelsen i sig selv styrker forståelsen for den anden og respekten for det fælles.

​

Dannelse og uddannelse

Som uddannelsesinstitution tilbyder vi et højt, fagligt niveau med veluddannede, engagerede undervisere.

 

Vi udbyder alle væsentlige fag, og holder fast i grundfagenes navne og struktur. Vi prioriterer de grundlæggende, faglige færdigheder højt. Kun derved sikres de nødvendige forudsætninger for at arbejde tværfagligt og kreativt.

 

I udbuddet af fag på vores skole prioriterer vi både boglige og praktiske, kreative og musiske aktiviteter for at styrke dannelsen på mange forskellige områder.

​

Erkendelsen af, at vi er skabte af, en del af og afhængige af noget, som er større end os selv, kommer på vejen til voksenlivet gennem den undervisning og de oplevelser, blandt andet skolen tilbyder.

​

Vil du vide mere?

Kontakt skoleleder Peter Bjerg på tlf. 97121166 og hør mere om Herning Friskoles værdier.

​

Du er også altid velkommen til at komme forbi og få en rundvisning. Ring og bestil en tid på tlf. 97121166.

Bliv elev hos os

Vil du vide mere om at være elev eller forælder på Herning Friskole? Ring til os på 97121166 og book et besøg på skolen - eller skriv dit barn op med det samme.

Egetræet i skolegården.jpg

VÆRDIGRUNDLAGET

Herning Friskoles værdigrundlag

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole:


Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler mv.

​

Skolens formål er i øvrigt at udøve skolevirksomhed på følgende grundlag:

​

At fastholde et skolearbejde i fællesskab med skolekredsens forældre.

​

Meddelelse af kundskaber sker for at fremme en personlighedsudvikling hos den enkelte og for at indføre børnene i det danske samfund og dets nedarvede kulturmønstre.

​

Undervisningen omfatter 0. klasse til og med 10. klasse.

​

​

Ovenstående er et citat fra skolens vedtægter, hvor det endvidere står anført:

​

  • at skolens leder har det fulde og selvstændige ansvar for den daglige og pædagogiske ledelse af skolen

  • at den forældrevalgte bestyrelse har det overordnede og økonomiske ansvar for skolens drift

  • at skolen er medlem af Dansk Friskoleforening

​

​

At Herning Friskole er Grundtvig-Koldsk betyder:

  • at Herning Friskole er en sammenslutning af forældre, elever og lærere, som i fællesskab driver skole.

  • at vi holder skole i fællesskab og frihed, så den enkelte kan udfolde sig frit i fællesskabets rammer.

  • at “stoffet”, forstået som viden, erfaringer og overleveringer, er det centrale i skolens dagligdag.

  • at undervisningen tager sit udgangspunkt i det enkelte barn. En accept af, at alle ikke nødvendigvis skal lære det samme og på samme tid.

  • at barnets og klassens trivsel vægtes højt.

  • at fortællingen som en måde at undervise på er vigtig.

  • at vi hver dag synger gamle og nye danske sange og salmer til morgensangen.

  • at vi beder Fader Vor til morgensangen.

  • at den bygger på et ikke-forkyndende, kristent grundlag.

 

​

Fastholde er:

  • at holde hinanden fast på de forpligtelser, vi hver især har for, at tingene fungerer.

  • Disse gensidige forpligtelser er:

  • at lærerne gør deres bedste for, at det enkelte barn trives.

  • at forældrene i tillid til lærerne bakker skolen op og indgår i et åbent samarbejde.

  • at forældrene støtter barnet i dets skolegang.

  • at eleverne tager aktivt del i deres egen skolegang.

 

​

Skolearbejde er:

  • den daglige undervisning.

  • den daglige forberedelse hjemmefra i form af lektielæsning.

  • at elever og lærere møder udhvilede, parate og med de nødvendige remedier.

  • at elever og lærere møder til tiden.

  • at elever og lærere deltager i alle fag med engagement.

  • Fællesskab er:

  • at vi skal rumme hinanden og respektere hinandens forskelligheder.

  • at vi har pligt til at tage vare på hinanden.

  • at vi til tider må tilsidesætte egne behov til fordel for fællesskabet.

  • at vi oplever at “høre til”, at være en del af en større helhed.

  • at forældrene i skolekredsen tager et medansvar for skolens ve og vel gennem deltagelse i skolens forskellige arrangementer.

​

​

Skolekredsen er:

en forening af mennesker, der har det til fælles, at de alle støtter friskolen og dens interesser. Den består af forhenværende og nuværende forældre og andre med interesse for skolen.

​

 

Meddelelse af kundskaber er:

den måde, hvorpå lærerne og eleverne deler deres livserfaringer med hinanden.

​

​

Kundskaber er:

  • færdigheder i såvel det boglige som det praktiske og musiske.

  • viden om livet, om sig selv, om verden.

  • at kunne begå sig i samværet med andre.

​

​

Personlighedsudvikling er:

  • at den enkelte elev bevarer sin medfødte nysgerrighed og evnen til at undres.

  • at eleven går ud i livet med selverkendelse, åbne sanser, tro på egne muligheder og ansvarsfølelse over for sig selv og andre.

​

​

At indføre i det danske samfund betyder:

  • at vi fortæller myter, sagn og danmarkshistorie såvel som den verdenshistoriske baggrund for samfundets udvikling.

  • at vi lærer eleverne om det danske demokrati og samfund i almindelighed.

  • at historieundervisningen prioriteres højt og finder sted på alle klassetrin.

​

​

Nedarvede kulturmønstre er:

  • at vi fortæller om kristendommen som et fundament for den danske kultur.

  • at vi bevarer og fortæller om nogle af de traditioner, som i flere århundreder har sat deres præg på dansk dagligliv.

​

​

Ovenstående er det grundlag, skolens ansatte, elever og

forældre sammen arbejder ud fra.

bottom of page