Optagelsesprøver

Herning Friskole afholder ikke prøver og giver ikke karakterer i den del af skoleforløbet, hvor eleverne er i den undervisningspligtige alder, det vil sige til og med 9. klasse.
I stedet får eleverne i overbygningen udtalelser. I 8. klasse får man fagudtalelser to gange årligt, og ved afslutningen af 9. klasse får man endvidere en slutudtalelse.
I 10. klasse, som jo ligger ud over undervisningspligten, gives der karakterer og eleverne har mulighed for at gå til eksamen på FS10 niveau og i de bundne fag, dvs. dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, på FSA niveau. De kan ikke længere gå til eksamen i tysk på FSA niveau.
Tidligere har udtalelsen fra skolen været tilstrækkeligt til, at eleverne herfra har kunnet optages på de gymnasiale ungdomsuddannelser.
I efteråret 2006 har undervisningsministeren besluttet, at alle elever, der ikke har folkeskolens afgangsprøver skal testes inden optagelse. Dette foregår efter nedenstående retningslinier:

Om optagelsesprøven til de gymnasiale ungdomsuddannelser.

1.1. Optagelsesprøven består af mundtlige delprøver i dansk, engelsk og matematik samt en delprøve i enten 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) eller fysik/kemi efter den ansøgte institutions bestemmelse.

1.2. Ansøgere til de treårige uddannelser til stx, hhx og htx skal aflægge alle prøverne på folkeskolens afgangsprøves niveau. Ansøgere til det toårige hf skal aflægge prøverne i dansk, engelsk og matematik på niveau med prøverne i 10. klasse, mens prøverne i 2. fremmesprog og fysik/kemi kan aflægges på folkeskolens afgangsprøves niveau. Hf – ansøgere skal dog ikke aflægge optagelsesprøve i de fag, de samme år måtte have aflagt prøve i i forvejen, fx 10. klasseprøverne i dansk, matematik og engelsk, som er de tre fag, der konstituerer 10. klasse.

2. To af institutionens eller kursets lærere i det pågældende fag medvirker ved hver delprøve. Prøverne er for hvert fags vedkommende af ca. 20 minutters varighed. Ved prøverne i dansk, engelsk, fransk og tysk gives forberedelsestid på ca. 20 minutter. Ved forberedelsen i fransk og tysk må der benyttes ordbøger.

3. I dansk prøves ansøgeren i en kortere ulæst tekst af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Ved vurderingen lægges der vægt på ansøgerens evne til en nuanceret og opmærksom læsning af den forelagte tekst samt evne til dokumentation, dvs. at udpege karakteristiske steder i teksten, som underbygger ansøgerens indtryk. Ikke blot tekstens indhold, , men også dens form vil indgå i samtalen. I prøven indgår også spørgsmål om grundlæggende grammatiske begreber samt oplæsning af et mindre tekststykke. Det er en del af prøven at vurdere ansøgerens evne til mundtlig fremstilling.

4. I engelsk prøves i en ulæst tekst på 1/1 normalsides længde af sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Ansøgeren referer først tekststykket på engelsk, hvorefter der føres en samtale på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved vurderingen lægges der vægt på ansøgerens evne til at tale og forstå engelsk og som led i denne vurdering stilles spørgsmål til detaljer i teksten for at prøve ansøgerens sproglige færdigheder. I vurderingen indgår ansøgerens evne til at formulere sig nogenlunde ubesværet med en rimelig iagttagelse af sprogets grammatiske regler.

5. I fransk prøves i en ulæst tekst på ca. ½ normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Teksten kan være forsynet med gloser. Teksten refereres kort på dansk, og et passende stykke læses op. Med udgangspunkt i teksten føres en samtale på fransk. Der kan i forbindelse med prøven stilles enkelte spørgsmål til grundlæggende grammatik. ( f.eks. udsagnsordenes bøjning i nutid og førnutid og hyppigt anvendte stedord). Ved vurderingen lægges der vægt på, at ansøgeren kan forså og referere en tekst, der indeholder et alment ordforråd og en enkel sproglig struktur. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren i sin oplæsning viser beherskelse af almindelige udtaleregler. Endelig er det væsentligt, at ansøgeren i sin oplæsning viser evne til at indgå i en sprogligt enkel samtale og til at udtrykke sig sammenhængende på fransk. Et sammenhængende sprog er vigtigere end detaljeret grammatisk korrekthed.

6. I fysik og kemi tager prøven udgangspunkt i emner og eksperimentelt arbejde, som ansøgeren har beskæftiget sig med på de afsluttende trin i folkeskolen. Prøven vil normalt forløbe ved, at ansøgeren redegør for nogle eksperimenter, og i samtalen viser kendskab til et eller flere emner inden for fysik og kemi. Ved vurderingen lægges der vægt på, i hvilket omfang ansøgeren behersker arbejdsmetoderne inden for fysik/kemi. Endvidere indgår det i vurderingen, om ansøgeren har kendskab til emner, som ansøgeren har arbejdet med i folkeskolen, og er i stand til gennem en samtale at formidle denne viden.

7. I matematik tager prøven udgangspunkt i de emner, som ansøgeren har arbejdet med på de afsluttende trin i folkeskolen. Prøven vil normalt forløbe ved, at ansøgeren løser konkrete opgaver og viser eksempler på enkle matematiske ræsonnementer. Ved vurderingen lægges der vægt på, i hvilket omfang ansøgeren behersker de grundlæggende matematiske færdigheder og har grundlæggende matematisk viden. Endvidere indgår det i vurderingen, om ansøgeren har et bredt kendskab til de matematiske emner, som ansøgeren har arbejdet med på de afsluttende trin i folkeskolen, og om ansøgeren er i stand til at kunne samtale om matematiske spørgsmål.

8. I tysk prøves i en ulæst tekst på ca. ½ normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Teksten kan være forsynet med gloser. Teksten refereres kort på dansk, og et passende stykke læses op. Med udgangspunkt i teksten føres en samtale på tysk. Der kan i forbindelse med prøven stilles enkelte spørgsmål til grundlæggende grammatik (f. eks. udsagnsordet bøjning i person og tal og de vigtigste led i sætningen). Ved vurderingen lægges der vægt på, at ansøgeren kan forså og referere en tekst, der indeholder et alment ordforråd og en enkel sproglig struktur. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren i sin oplæsning viser beherskelse af almindelige udtaleregler. Endelig er det væsentligt, at ansøgeren viser evne til at indgå i en sprogligt enkel samtale og til at udtrykke sig sammenhængende på tysk. Et sammenhængende sprog er vigtigere end detaljeret grammatisk korrekthed.

Undervisningsministeriet, december 2006.

Uddannelsesdirektør Jarl Damgaard

/ Marianne Winther Jarl