FRITID – INFO

FRITID

Herning Friskole

Skolefritidsordning

  • se også vores folder under menupunktet “downloads”

 

Herning Friskoles skolefritidsordning – populært kaldet FRITID – er et tilbud til alle friskolens elever i børnehave-, 1., 2. & 3. kl.

FRITID er en kontrolleret pasningsordning, hvilket vil sige, at vi hver dag krydser af og tjekker, at børnene overholder aftaler med os og jer.

FRITID er ikke normeret som et fritidshjem og arbejder ikke med læreplaner og lign.

FRITID er fritid for børnene, hvilket vil sige at børnene – som regel – deltager i de tilbud, som de har lyst til. Dog er der indimellem tilbud, hvor vi siger ”alle mand huse”.

FRITID er et godt tilbud, fordi alle børn i samme klasse får mulighed for også at have det sociale samvær udenfor skoletiden, hvilket er med til at skabe et godt fællesskab også i klasserne. Den nære kontakt mellem barnets skoletid og fritid ser vi som en fordel, da det er hurtigt at overlevere lidt om ”dårlige dage”, ømme tænder eller en glemt madpakke.

FRITIDS AKTIVITETSPLAN

er hængt op på opslagstavlen i gangen, og kan også læses på skolens hjemmeside. Hvis man ønsker en plan til at have derhjemme, er man selvfølgelig velkommen til at få en kopi af den.

ÅBNINGSTIDER:

Fra kl. 7.30 og indtil undervisningen starter. Samt igen fra undervisningen slutter og indtil kl.16.30. På alle skoledage.

DAGENS GANG:

11.30 – 12.00 Frokost (bh. og 1. kl.), herefter leg udenfor for alle.

13.00 Aktiviteter sættes i gang.

14.15 (ca.) Forfriskning sættes frem. Aktiviteter fortsætter.

MÆLKEORDNING:

Til den medbragte madpakke kan vi tilbyde et glas frisk mælk, hvis børnene er tilmeldt mælkeordning. Vi sørger for frisk mælk, skummet-, mini-, let- eller kærnemælk, hver dag. Prisen er p.t. 150 kr. pr. halvår, som betales på FRITID.

FORFRISKNING:

Det kan være frugt og grønt skåret i mundrette stykker. Dette kan erstattes af andet, for eksempel:

FØDSELSDAGE:

Én gang i løbet af måneden (se aktivitetsplan) samler vi månedens fødselsdagsbørn, aftaler med dem hvad vi skal have til forfriskning (f.eks. pandekager, vafler, æbleskiver, burger el. lign.), men afgørende er, at det er noget, vi laver selv. På dagen samler vi alle børn og hygger os sammen over forfriskningen.

KAFFEMIK:

Fem – seks gange årligt holder vi kaffemik. Vi har kaffe på kanden fra kl. 13.00 – 16.00 og alle forældre er velkomne.

UDENDØRS har vi gode forhold med sandkasse, bålplads, fodboldbane og ikke mindst vores multibane, alt sammen noget som børnene til stadighed nyder.

GYMNASTIKSALEN:

Den bruger vi i vinterhalvåret en til to gange om ugen.

SKOLEBIO:

Herning biograf tilbyder en biografordning, som man kan tilmelde sig, hvis børnene ønsker det. Vi har de sidste år fulgt børnene derned, hjulpet med billetter m.m., så de kan sidde sammen. Det gør vi fortsat, og det vil formentlig blive onsdage. Nærmere herom senere.

FERIER OG FRIDAGE:

FRITID er lukket alle ferier og fridage, f.eks. efterårsferie i uge 42, juleferie, vinterferie i uge 7, påske m.m.

SOMMERFERIEN:

Der er åbent for de børn, som har behov i en del af ferien. Dog er der altid lukket tre uger i sommerferien. I sommerferien laver vi også altid anderledes aktiviteter med ture ud af huset ca. to gange om ugen. Dette for at gøre det lidt mere spændende at være der, når andre har ferie.

Sommerferien tilmeldes særskilt.

Dette var lidt om FRITID.

I er altid velkommen til at komme og tale med os om spørgsmål eller problemer der må opstå.

HUSK AT SMÅ PROBLEMER NEMT BLIVER STORE, HVIS IKKE VI FÅR TALT OM DET!

 

Vi håber på et godt samarbejde med jer.